APV-tjekliste til
El-installatører
APV-tjekliste til El-installatører
Fald til lavere niveau
Er der risiko for, at I kan falde ned fra fx stilladser, stiger, lifte eller bygninger?
|
Fald og snublen
Er der risiko for, at I kan falde eller snuble over fx rod, værktøj eller materialer på arbejdsstedet, eller fordi der er glat på gulvet eller udendørs?
|
Akut fysisk overbelastning
Er der risiko for akut overbelastning af kroppen, når I trækker kabler, eller når I skubber fx hårde hvidevarer, store el-tavler eller andre tunge materialer?
|
Ulykker med håndværktøj og håndmaskiner
Er der risiko for at skære sig eller at få fingrene i klemme, når I arbejder med håndværktøj som fx hobbyknive, rillefræsere og boremaskiner?
|
Intern færdsel
Er der risiko for, at I kan blive påkørt eller klemt af fx el-stablere, lifte og gaffeltrucks, når I arbejder på lageret, eller af fx kraner og lastbiler på byggepladsen?
|
Høj støj
Arbejder I med rillefræser, mejselhamre, slagboremaskiner, vinkelslibere eller andre meget støjende maskiner?
|
Dårlige arbejdsstillinger
Arbejder I på knæ, på hug, med løftede arme eller med foroverbøjet ryg eller i andre dårlige arbejdsstillinger, fx når I installerer loftsdåser eller trækker kabler?
|
Ensidigt, belastende arbejde
Belaster I kroppen på samme måde over længere tid – fx fordi I arbejder i fastlåste arbejdsstillinger, eller holder et værktøj i den samme position i længere tid?
|
Tunge løft
Løfter I hårde hvidevarer, kabelruller, el-skabe eller andre tunge materialer?
|
Træk og skub
Bruger I mange kræfter, når I fx skal trække kabler eller skubbe pallevogne med teknikskabe og andre materialer?
|
Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav
Har I ofte for mange opgaver eller møder uklare krav i jeres arbejde?
|
Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger
Mangler I hjælp og støtte fra jeres ledelse og kolleger?
|
Krænkende handlinger
Er der nogen på arbejdspladsen, der bliver udsat for mobning, seksuel chikane, diskrimination eller andre krænkende handlinger fra ledelse eller kolleger?
|
Psykisk førstehjælp
Er det uklart, om I vil blive tilbudt psykisk førstehjælp, hvis I kommer ud for eller er vidne til en alvorlig ulykke?
|
Farlige stoffer og materialer
Arbejder I med faremærkede produkter som fx epoxy, maling, lim og støbemasse?
|
Støv, gasser og røg
Er der risiko for, at I bliver udsat for kvartsstøv fra beton, slibestøv, asbest, støv fra mineraluld eller anden sundhedsfarlig forurening af luften som fx PCB fra ældre vinduesfuger?
|
Hånd-armvibrationer
Har I snurrende eller følelsesløse fingre, når I har arbejdet med meget vibrerende værktøj som fx slagboremaskiner, mejselhamre og rillefræsere?
|