APV-logo
APV-login
APV-menu
Luk Luk vindue

pil-v-arrow
pil-v-arrow

APV-tjekliste til

Landbrug

APV-tjekliste til Landbrug

Fald til lavere niveau
Er der risiko for, at I kan falde ned fra fx stiger, plansiloer, gallerier eller bygningen?
Ulykker med maskiner
Er der risiko for at komme til skade med de maskiner, I bruger til fx høst, fodertilberedning eller gyllehåndtering?
Akut fysisk overbelastning
Er der risiko for akut overbelastning af kroppen, når I løfter, driver med dyr, trækker eller skubber fx kalve og grise eller tunge materialer på bedriften?
Fald og snublen
Er der risiko for, at I kan falde eller snuble over fx rod eller paller i stalden, laden, maskinhuset eller udendørs, eller fordi der er glat på plansiloen, i stalden eller udendørs?
Ulykker med håndværktøj og håndmaskiner
Er der risiko for at skære sig eller at få fingrene i klemme, når I arbejder med håndværktøj som fx kanyler, boltpistoler, motorsave, vinkelslibere og boremaskiner?
Intern færdsel
Er der risiko for, at I kan blive påkørt eller klemt af fx traktorer, knækstyrede frontlæssere og fladvogne, når I kører på ejendommen?
Dårlige arbejdsstillinger
Arbejder I med foroverbøjet ryg, løftede arme, på hug eller i andre dårlige arbejdsstillinger, eller står og går I det meste af arbejdsdagen?
Ensidigt, belastende arbejde
Belaster I kroppen på samme måde over længere tid – fx når I udfører pløjning med drejet nakke, kastrerer mange smågrise, eller aftørrer og afrenser yvere?
Tunge løft
Løfter I sække med foder, maskindele, kalve eller andre tunge emner på bedriften?
Træk og skub
Bruger I mange kræfter, når I skal trække eller skubbe fx tunge trillebøre, fodervogne, palleløftere eller kadavervogne?
Høj støj
Arbejder I med vinkelslibere, motorsave og højtryksrensere eller andre meget støjende maskiner?
Stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav
Har I ofte for mange opgaver eller møder uklare krav i jeres arbejde i bedriften?
Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger
Mangler I hjælp og støtte fra jeres ledelse og kolleger?
Krænkende handlinger
Er der nogen på arbejdspladsen, der bliver udsat for mobning, seksuel chikane, diskrimination eller andre krænkende handlinger fra ledelse eller kolleger?
Infektionsrisiko
Er der risiko for infektioner eller luftvejsbelastninger, når I arbejder med dyr?
Farlige stoffer og materialer
Arbejder I med faremærkede produkter som fx bekæmpelsesmidler, desinficeringsmidler, rengøringsmidler og flydende ammoniak eller med andre produkter som fx gødning, antibiotika og andre veterinærlægemidler, der kan indeholde farlige stoffer og materialer?
Støv, gasser og røg
Er der risiko for, at I bliver udsat for støv, gas eller røg fra flis, hø, halm, korn, gylle, fisk der rådner, ensilage, udstødning eller svejsning?
Våde eller fugtige hænder
Arbejder I med våde eller fugtige hænder i mere end 2 timer om dagen?
Helkropsvibrationer
Kører I med traktorer, høstmateriel, minilæssere og andre maskiner, der udsætter jer for kraftige vibrationer?
Hånd-armvibrationer
Har I snurrende eller følelsesløse fingre, når I har arbejdet med meget vibrerende værktøj som fx motorsave, højtryksrensere og vinkelslibere?
APV-hotline:
70 12 12 88
Kontakt
Besøg Arbejdstilsynets hjemmeside
Datasikkerhed
At-logo

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Læs mere om cookies. Du kan sige nej tak til cookies ved at klikke her.