Om APV-værktøjet
Arbejdstilsynets APV-værktøj er en online service, der tilbyder virksomheder branchespecifik vejledning og redskaber til at gennemføre deres arbejdspladsvurdering (APV). Værktøjet er udviklet til små virksomheder, men kan bruges af alle, der ønsker at få bedre styr på arbejdsmiljøet.
Alle virksomheder, der har ansatte, skal lave en skriftlig APV, men den enkelte virksomhed beslutter selv metoden. Arbejdstilsynets APV-værktøj er altså en af flere veje til en korrekt APV.
APV-værktøjet hjælper virksomhederne igennem APV-processen i fire trin.
APV-værktøjet udvikles og drives af Arbejdstilsynet. Det betyder, at værktøjets vejledninger og tjeklister er udarbejdet af Arbejdstilsynets fageksperter.
Arbejdstilsynets APV-værktøj blev lanceret i efteråret 2019.